Juletræstæppe.dk: Find blandt 103 Produkter | 2 Kategorier | 10 Brands | 18 Forhandlere

Skal der stå et ægte eller kunstigt juletræ på juletræstæppet i år? Her er 4 argumenter for hver

Er du i tvivl om, om du skal vælge et ægte eller et kunstigt juletræ i år? Der er mange argumenter både for og imod begge dele. Produktion af ægte juletræer forurener, men plastiktræer er samtidig med til at forurene verdenshavene, så skal man vælge det ene eller det andet?

Hvert eneste år bliver der fældet 10 millioner juletræer kun her i Danmark. Selvom det er hyggeligt med duften af gran fra et ægte træ hjemme i stuen, så er det desværre ikke en særlig bæredygtig tradition. Derfor går diskussionen ofte på, om man skal vælge plastiktræet frem for det ægte, hvis man gerne vil træffe det grønneste valg.

Vi har samlet 4 argumenter for både de kunstige og ægte træer i denne artikel.

Lad os starte med at kigge på argumenterne for, hvorfor du bør købe et kunstigt træ denne jul

1. Plastiktræet kan genbruges

Plastikjuletræet er en mere bæredygtig løsning - hvis altså du genbruger det! I modsætning til et ægte juletræ, så kan du naturligvis genbruge dit plastiktræ igen og igen. I den forstand er det en meget grønnere løsning end et træ, som du kun har glæde af i 4-5 dage, før det smides på lossepladsen.

Dog blev der lavet en undersøgelse, hvor det viste sig, at man skulle genbruge sit træ i 2-3 år, før det er bedre i forhold til klimaet. Det skyldes at plastikproduktionen naturligvis ikke er bæredygtig en af slagsen, da den udleder mange drivhusgasser.

Men hvis du har tænkt dig at købe dit plastiktræ og bruge det i flere år, så er det et grønnere valg. 

2. Du skal ikke køre langt efter plastiktræer

Biler, busser og toge udleder utrolig meget CO2. Hvis du bor i en stor by, så skal du højst sandsynligt ud og køre langt, hvis du skal have fat på et ægte juletræ fra en plantage. Selvom det blot er en biltur på 10-20 km, så har det en negativ betydning for miljøet. 

I modsætning til ægte træer, så kan plastiktræer købes i de fleste supermarkeder, som man ofte bor tættere på. Derfor sparer du dig selv en forurenende køretur, hvis du køber et kunstigt træ. 

3. Ingen pesticidudledning

Ægte træer har brug for pesticider og sprøjtemidler for at vokse. Pesticider er noget, som forurener miljøet utrolig meget. Et plastiktræ er fremstillet på en fabrik, hvor der naturligvis ikke udledes nogen former for pesticider. Derfor kan et kunstigt træ ses som en grønnere løsning i den forstand, at der ikke udledes nogle giftige stoffer ud i naturen, når træet laves.

4. Allergivenlige

Kunstige træer er et godt alternativ, hvis der er allergikere i familien. Et levende juletræ kan give allergiske symptomer hos folk, som er sensitive over for gran. Allergiske reaktioner juleaften er ikke særlig festlige. 

Kunstige træer er heldigvis fuldkommen allergivenlige, hvilket gør dem populære i husstande med allergikere.

Lad os fortsætte med at kigge på nogle af fordelene for at købe et ægte træ frem for at plastiktræ

1. Der plantes hele tiden nye på plantager

Hvis du køber dit ægte træ fra et byggemarkedet, så kommer det ofte fra en plantage. Juletræer som er dyrket på plantager bliver hele tiden erstattet af nye træer. Når der plantes nye træer, så har det en gavnlig effekt på miljøet, fordi CO2-niveauet holdes nede. 

2. Du kan genplante dit træ

Hvis du køber dit ægte juletræ med en potte, hvor roden stadig er intakt, så kan du give træet nyt liv. I stedet for at smide træet ud efter juleaften, så kan du plante det udenfor igen. På den måde ender du ikke med en masse skrald, som udleder CO2. 

Dog kræver det, at du vander træet ofte, mens det står i potten, og så må træet helst ikke stå indenfor i mere end 5 dage, ellers risikerer du at det visner og dør.

3. Økologiske træer er mere miljøvenlige

Det grønneste valg er at gå efter økologiske juletræer, som ikke er blevet sprøjtet. Disse juletræer kan også afleveres et sted, hvor de kan genanvendes for eksempel til at lave flis. Så længe du ikke smider dit ægte juletræ på genbrugspladsen efter juleaften, så kan det genbruges og derved mindske CO2 udledningen. 

4. Du kan fælde det selv

Ved at fælde træet selv på en plantage, sikrer du at der ikke går nogle juletræer til spilde. Det er en endnu større bonus, hvis du kan fælde træet lokalt. Ofte tilbyder lokale plantager også, at du kan levere træet tilbage, så de kan genplante det.

Konklusion - hvad skal man vælge?

Nu har vi kigget på nogle af argumenterne for dit valg af juletræer. Disse ting skal du overveje, før du køber dit juletræ i år. 

For det første skal du kigge på, hvor du kan købe træet henne. Køreturen ud til selve plantagen kan hurtigt blive den mest miljøpåvirkelige ting ved dit køb. Tænk også over, om du har plads og evne til selv at plante træet efter juleaften, eller om du kan aflevere det på en genbrugsstation. 

Dernæst skal du overveje om dit træ skal genbruges. Hvis du har tænkt dig at genanvende dit træ i mange år, så kan du finde et kunstigt juletræ her, som du kan få glæde af i mange år. 

Indholdsfortegnelse
Til Top