Juletræstæppe.dk: Find blandt 103 Produkter | 2 Kategorier | 10 Brands | 18 Forhandlere

DIY - Sådan laver du selv dit eget juletræstæppe

Højtiden byder op til kreative projekter med nisseland, hjemmelavet julepynt og måske sjove konfekt-eksperimenter. Hvorfor ikke også give juletræstæppet en makeover denne jul?

Det kan være, at det er året i år, hvor du kaster dig ud i et DIY projekt med juletræstæppet. Det er sjovt, billigt og faktisk også super nemt.

I denne artikel har vi samlet alle de informationer og vejledninger, som du behøver for, at kunne lave dit helt eget juletræstæppe. 

Slip kreativiteten løs

Måske husker du fra din barndom, at juletræstæpper var fyldt med nisser, julemænd og rensdyr i røde og grønne farver. Det er ikke sikkert det lige er det slags tæppe, som du gerne vil have liggende hjemme i din stue i år. Heldigvis er der sket rigtig meget på juletræstæppe fronten, og i dag det er nemt at finde både flotte moderne tæpper.

Hvis du har en klar ide om, hvordan du gerne vil have dit tæppe skal se ud, så hvorfor ikke give dig i kast med at lave det selv? Det er faktisk ikke særlig udfordrende at lave et juletræstæppe, og samtidig giver det dig friheden til at skabe dit eget unikke design.

Planlæg dit design hjemmefra

Det er en god ide at skitsere dit design på papir, før du rammer butikkerne, så du har en klar ide om, hvad der skal handles ind. Start med at hent inspiration på for eksempel Pinterest, Facebook eller Instagram. Der findes masser af gode sider, som laver fede DIY projekter til højtiderne. Find flere ideer til hjemmelavet julepynt her.

Når du har fundet et design, som du holder af, så er det tid til at handle ind. Sørg for at du har alle materialerne til dit projekt. Følg vores tjekliste her: 

Budgettet for dit juletræstæppe

Det er faktisk lidt op til dig selv, hvor mange penge du gerne vil bruge på dit tæppe. Du kan gøre det uhyggelig billigt og slippe for kun at betale ca 100 kr., hvis du vælger de billigste materialer. 

I langt de fleste tilfælde er det en hel del billigere selv at lave sit eget juletræstæppe i forhold til at købe et fra nyt. Prisen afhænger rigtig meget af det stof du vælger. Normalt bomuldsstof koster ikke alverden, og det er samtidig også let at finde. Du behøver altså ikke lægge mere end et par 100 kr. til side til dit juletræstæppe-projekt. 

Køb stoffet til dit juletræstæppe

Det første du skal have klaret er, at finde det stof som juletræstæppet skal laves i. Du kan tage et smut forbi din lokale stofhandler, eller endda bare til IKEA, for at finde stoffet til dit juletræstæppe. Det er vigtigt, at du får fat i et kraftigt bomuldslærred, som kan tåle at blive brugt som juletræstæppe uden at gå i stykker. 

Du kan være kreativ med, hvilket stof, som kunne se fedt ud for foden af dit træ. Måske har du lyst til at bringe nogle lysere farver ind i stuen. Måske synes du et juletræstæppe med masser af mønstre på kunne se flot og moderne ud. Husk at mål op i stuen, så du ved, hvor meget plads du har til dit tæppe. 

Sådan laver du dit juletræstæppe

Vær opmærksom på, at vi i denne DIY "opskrift" har vi taget udgangspunkt i et tæppe, som er 150 cm i diameter.

1. Start med at læg dit bomuldsstof ud på gulvet, hvor du har god plads omkring dig. Fold dernæst stykket to gange spids mod spids, så du har en stor trekant. 

2. Tag dit målebånd og mål fra spidsen af trekanten til kanten, så du har ca. 74 cm. Dette vil give dig et tæppe på 150 cm. Hvis du gerne vil have et mindre tæppe, så kan du for eksempel måle 50 cm i stedet for 74 cm. 

3. Når du har målt af på dit tæppe, så tegner du en forsigtig blyantsstreg, som du skal klippe langs. Husk at klip langsomt og forsigtig gennem alle stoffets lag, så du ikke får et skævt tæppe. Du vil gerne have at cirklen ender ud med at være helt rund og fin i kanten. 

4. Når cirklen er klippet ud, så kan du tjekke i kanterne om den ser lige ud. Hvis der er steder, hvor den er skæv, så kan du med fordel klippe cirklen lidt til. 

5. Stoffet har det med at trevle i kanterne, derfor er det vigtig at påsy et kantebånd. Tag dit kantebånd og sy ret mod ret. Fold kantebåndet om kanten på cirklen og før trådene i sig-zaggede bevægelser, så det dækker hele kanten af tæppet. 

Og så er du faktisk færdig. Nu kan du få glæde af dit helt eget DIY juletræstæppe, som med garanti ser både flot og moderne ud under juletræet.

Den nemmeste udgave

Vores juletræstæppe er den nemmeste og billigste udgave, som du kan lave, hvis du gerne vil køre DIY stilen. Du kan naturligvis kaste dig ud i en mere kompliceret variant med mange forskellige mønstre, flere lag eller broderier. Der er også mange kyndige gør-det-selv folk, som kan brodere eller sy tæppet fra scratch, men det kræver en del mere kunnen og flere remedier.

Hvis du gerne vil forsøge dig med en lidt mere udfordrende udgave af et juletræstæppe, så kan du forsøge at dobbeltfolde dit materiale, så tæppet bliver tykkere. Du kan også klippe mønstre ud og sy det på det øverste stof for at give dit tæppe endnu mere liv. Hvis du er dygtig til at sy, så kan du også selv sy mønstre og figurer ind i tæppet med nål og tråd. 

Kun fantasien sætter grænser, så lad kreativiteten få frit spil - og held og lykke med dit nye juletræstæppe. 

Indholdsfortegnelse
Til Top