Julen er en tid for traditioner og hjemmelavet hygge. I mange familier har det indflydelse på alt fra juletræets pynt til julemiddagens indhold. En anden hyggelig måde at lade det skinne igennem er imidlertid ved at lave dit eget juletræstæppe. Det er de færreste, der skænker juletræstæppet mange tanker, men et smukt tæppe kan gøre både stuen og aftenen langt mere hyggelig. Derudover kan et hyggeligt og veldesignet juletræstæppe også være med til at starte en helt ny juletræstæppe. Forestil dig bare dine oldebørn danse rundt om træet på det samme tæppe.
Det at lave sit eget juletræstæppe kan dig også virke som en uoverskuelig opgave. Særligt hvis du ikke ligefrem var mønsterelev i folkeskolens håndarbejdstimer. Med et par enkle trin og tips, kan du dog hurtigt komme godt i gang med at lave dit eget juletræstæppe.
1. Vælg et design
Det første skridt på vejen er selvfølgelig at finde på et design. Som med alt andet er der sikkert noget at finde på internettet. Brug det dog allerhelst som inspiration til at finde på dit eget, personlige design. På den måde kan du lave et juletræstæppe, der passer til lige præcis din familie og den måde i holder jul på.
Det kan være alt lige fra at tilføje familiens navn i hjørnet til at afbillede jeres helt egne juletraditioner. Hvis du mangler inspiration til julemotiver, kan du med fordel drage inspiration fra hjemmesider med juletema såsom https://juleri.dk/.
2. Lær at brodere
Når du endelig har lagt dig fast på et design, er det naturligvis på tide at gå i gang med egentlig at lave juletræstæppet. Igen er der mange muligheder, men et broderet juletræstæppe er både det nemmeste og mest traditionelle.
Derfor bør du lære at brodere, hvis du har ambitioner om at lave dig eget juletræstæppe. Lige meget hvem du er, og hvor megen erfaring du har med den slags, kan du helt sikkert blive god til det, hvis bare du starter med et par øve-projekter.
3. Gå i gang i god tid
Som mange andre juleting, er det med stor sandsynlighed omkring juletid, at inspirationen til et hjemmelavet juletræstæppe rammer dig. Hvis du, som de fleste andre danskere, har en ret travl jul, har du dog næppe tid til at brodere et stort, originalt juletræstæppe.
Hvis du gerne vil have et færdigt juletræstæppe til næste juleaften, bør du derfor gå i gang i god tid.
4. Involver hele familien
Det at lave dit eget juletræstæppe behøver heller ikke være en ensom aktivitet. Ligesom så meget andet i julen, bliver det langt mere hyggeligt, hvis du involverer hele familien. Det at brodere er så simpel en aktivitet, at familiemedlemmer i alle aldre sagtens kan tage del i projektet.
På den måde kan i brodere på det alle sammen og dermed få det færdigt så meget desto hurtigere. Du kan dog også bare involvere familien i designprocessen eller ved at lade dem fodre dig med pebernødder, mens du broderer.
5. Brug gode materialer
Særligt hvis dette er dit første projekt af denne art, eller hvis du endnu ikke ved, hvorvidt du overhovedet kan få gjort det færdigt, kan det være fristende at være nærig med materialerne.
Hvis du vil have et pænt juletræstæppe, der forhåbentlig kan gå i arv i mange år, bør du dog bruge gode materialer. Vælg derfor, for så vidt muligt naturlige materialer fremfor for eksempel tråd i plast. Det holder bare langt bedre.
6. Hav det hyggeligt med dit projekt
Der er altså mange tips og trin, du med fordel kan følge, når du skal lave dit eget juletræstæppe. I sidste ende er det dog dit eget projekt, og derfor er det vigtigste, at du har det hyggeligt med det. Alt for mange af julens traditioner er allerede blevet overtaget af travlhed og kommercialisme.
Dit juletræstæppe er imidlertid din mulighed for at glemme alt det og lade julestemningen fylde dig. Du kan altså gøre lige præcis det, du vil med dit juetræstæppe.